Arrangementer

Arrangementer

Vores arrangementer bliver forhåbentlig både lærerige og hyggelige. Der er dog nogle praktiske ting, vi vil bede dig om at være opmærksom på.

Vigtigst af alt er næsten, at du skal huske selv medbringe dine egne glas ( helst 2 ), du kan enten købe en pakke klubglas eller tage valgfri glas med hjemmefra. Uanset hvilket glas du benytter, så skal du selv klare opvasken så det er klart til næste gang. Du kan dog altid låne et plastikkrus!! Til mange arrangementer vil det være formålstjenligt med 2 glas.

Prisen for en aften er forsøgt beregnet så økonomisk som muligt. Det betyder i praksis, at der er afsat en bestemt mængde vin pr. person til smagning, det bliver sagt i hvert enkelt tilfælde. Vi håber der er rigeligt, men vi er selvfølgelig klar til at lære af erfaringer.

Som afslutning på aftenen vil vi bede dig hjælpe med oprydningen, vores ønske er, at hvert enkelt bord sørger for, at deres bord er ryddet inkl. dug. Man er efterfølgende velkommen til, at blive siddende lidt og snakke færdig, så man ikke behøver at sluge de sidste dråber.

Tilmelding og kvitteringer

Når du gerne vil med til et arrangement køber du billet her på siden. Du får tilsendt en faktura og betalings kvittering på mail. Fakturaen kan du udskrive og medbringe som billet, men til de fleste arrangementer er dette unødvendigt, da bestyrelsen medbringer en deltagerliste.

Afbud og refusion

Tilmelding til et arrangement er bindende og klubben betaler som udgangspunkt kun pengene tilbage i tilfælde af aflysning. I de tilfælde hvor du giver besked i god tid, 2 uger før, og det ikke er en økonomisk belastning for klubben, dvs. arrangementets samlede økonomi, kan vi refundere billetten ved at udstede et tilgodebevis.

0

Din varekurv