Fredag d. 23. Oktober Champagne og Mousserende Vine med Peder Rasmussen

DKK395.00

13 på lager

Kategori:

Beskrivelse

Champagne/Mousserende vin-aften

Velkommen til en speciel og særlig aften i vinklubben med lækre bobler

 den 23. okt. 2020 klokken 19.00.

Prisen for denne aften er kun!         395,kr. pr.person

Vi forventer alt udsolgt – Tilmelding efter, først til mølle princippet.

Smagningen afholdes i det store lokale oven på brugsen.

 

Vi vil forsøge at give dig en rundtur i bobleverdenen, som man ikke bliver tilbudt så tit, da vinsmagninger med bobler er dyre – specielt når vi gerne vil præsenterer dig for noget spændende. Vi skal besøge en masse lande, som fremstiller noget med bobler bl.a. Danmark – Rusland – England – Tyskland – Italien – Spanien og ikke mindst champagnedistriktet i Frankrig.

 

Der er noget nærmest magisk ved Champagne – hele åbningsritualet, den specielle prop – traditionerne – den festlige forventning og glæden ved at åbne og drikke Champagne.

 

Ordet Champagne er et beskyttet brand, så Champagne skal komme fra området (USA har specielaftale) – alt andet hedder Mousserende vin, men kan være ligeså god og i nogle tilfælde bedre.

Det får du mulighed for at teste på denne boble-aften i vinklubben.

 

Aftenens program:

Link til download  Champ. Mousserende 2020

1.

  1. Jaume Serra – Cava – Semi Seco – Penedés – Spanien.

Druerne gærer på ståltanke – blendes – gærer efterfølgende videre på flaske.

  1. Alto Profilo – Prosecco Superiore – Extra Dry – Italien.

Frisk og elegant næse, med noter af æbler og pære.

  1. – j. Marqutte – Champagne – Chardonnay – Brut – Frankrig.

Blanc de Blanc, hvid på hvid – frisk, citrus.

 

2.

 

  1. Vieil Armand – Crémant – Demi-sec – Alsace – Frankrig.

Cremant betyder let skum – ikke så mange bobler som i Champagne – middel kraftig/syre med let sødme.

 

  1. Weingut Familie Rauen – Crémant – Brut – Mosel – Tyskland.

Fremstillet på 45 år gamle Rieslingdruer – charmerende – frugtrig – fersken og abrikos.

  1. Arnaud Beaufort – Champagne Cuvée Rosé – Premier cru – Brut – Frankrig.

Lille producent 40.000 fl. – druer 50% Chardonnay/Pinot Noir – med noter af frisk fyldig frugt.

 

England – Rusland – Danmark. (Landskamp!)

3 lande med meget forskellig vinhistorie – kan de tre lande i det hele taget lave Mousserende vin og hvem er bedst??

 

Dansk Mousserende vin, er noget af det bedste vin, vi kan producerer i Danmark p.g.a. de klimatiske vejrforhold. Vinene er skabt på den klassiske champagnemetode – spændende, om den danske kan klare sig mod de to andre lande, som har mange års erfaring, med fremstilling af Mousserende vin.

 

De tre landes vine, er dyre end mange ægte Champagner – skal blive spændende… om kvaliteten berettiger det høje prisleje!!

 

  1. Skærsøgaard…. første autoriserede og mest præmierede vingård i kongeriget Danmark. Vi har valgt deres Mousserende vin – Dons Cuvée 2017, som har vundet et utal af præmier, bl.a. årets bedste mousserende vin – Dansk Vinskue 2019 – fremstillet ved flaskegæring i min. 9 mdr. – vi skal prøve den, selv om den er dyr, men kvalitet koste jo.

Siden 2000 har Danmark været anerkendt af EU, som vinland. I dag er der mere end 50 danske professionelle vinavlere .

EU har i 2018 tildelt Danmark sit allerførste vinområde. Vinområdet DONS er EU’s nordligste og Danmarks første appellation – på lige fod med de nok mere kendte områder som f.eks. Champagne.

Skærsøgaards Mousserende vin “DONS” har fået Danmarks første BOB (Beskyttet Oprindelses Betegnelse), som svarer til den franske AOC.

  1. Cuvée Alexander ll – Brut Vintage – Rusland. Global Food.

Den mest populære og berømte kollektion af Mousserende vine fra det russiske vinhus “Abrau-Durso” som har produceret vin i 150 år.                                                                                                                                                    Efter Sovjetunionens ophør er Ruslands vinproduktion blomstret kraftigt op og nået en kvalitet, der nemt kan måle sig med, og i nogle tilfælde overgå, vine fra de store vinlande. Det vil nok overraske Fensmark vinklubbens medlemmer, at området er ideelt til vinfremstilling. Området er nemlig beliggenhed på samme breddegrader som Bordeaux. Utroligt vi ikke har stiftet bekendtskab med russiske vine før nu. Spændende hvordan vinen vil klare sig i konkurrencen, mod de to andre lande.                                                                                                             Druesorter: Mousserende vindruer – Pinot Blanc, Pinot Noir, Chardonnay, Riesling.                                                                                         Cuvée Alexander har en dejlig bouquet og en rig aroma – med smagen af æble og citrus – med behagelig eftersmag.  Den danske vinanmelder Vinexpressen har skrevet følgende om den russiske vin, vi skal teste: Alexander II er topvinen i porteføljen, og den fremstilles kun af druemateriale fra de bedste plots. Her er tale om en vin, der som en Grand Cru-champagne, er fremstillet efter alle kunstens regler, af de bedste druer og det første pres…….et brag af en vin til prisen.

  1. Camel Valley – Mousserende – Brut – Cornwall Superior Quality Premium, Reserve 2013 England – Slagelse Vinkompany.

To-tredjedele af den engelske vinproduktion består i dag af mousserende vin – de engelske mousserende vine har fået et fantastisk godt internationalt ry – for deres høje kvalitet……. men, PRISEN!

Sydengland laver mousserende vine på niveau med gode champagner. I flere internationale blindsmagninger, har de engelske vine slået champagnerne.

 

4.

 

  1. Canard-Duchene – Champagne – Demi-sec – druerne, Pinot Noir, Chardonnay, Pinot Meunier – Frankrig.

Stor producent – Unik i såvel oprindelse, historie og stil – aroma af frisk frugt.

  1. Lerede Rosé – Spumante brut – Marche – Italien.

Aromatisk Mousserende vin – frugtig bouquet, med noter af fersken og hindbær.

  1. Arnaud Beaufort – Cuvée Vintage 2004  Champagne  – 100% Chardonney – Frankrig.

Flot håndværk af 6 generation – rund i smagen, med noter af æbler, pærer og ferskner.

 

Aftenens overraskelse

Frederiksdal Mousserende vin Stevnskirsebæret er Frederiksdal hovedingrediens i deres spændende Mousserende vin, sammen med pærer – hvilket giver en god – yderst koncentreret vin – med en kombination af lethed og tyngde. Håber vinklubbens medlemmer glæder sig til, at smage denne spændende vin.

Ingen tvivl om, at skaldyr ville være fantastisk til Champagne, men det bliver for dyrt og svært at håndtere i vinklubregi – derfor bliver det Sushi – japansk specialitet.

Vi bestiller frisklavet Sushi fra den førende Sushi restaurant i Næstved – Takumi i Kindhestegade.

 

Maden bliver serveret i etaper, sammen med diverse vine, der passer til.

Kan du ikke lide Sushi, tilbyder vi Tapas.

Tapas skal bestilling i forbindelsen med tilmeldingen – Tapas spiserne bliver samlet ved et bord.

 

Udgangspunktet for de mange boble-vine er, at der bliver 12 personer om hver flaske d.v.s. at du får over et ½ glas af samtlige vine og der kommer mange vine.

 

Puuuha – vi skal smage på mange boble-vine. Det kan godt være lidt hårdt for balancenerven. Godt råd…. ryst ikke på hovedet næste morgen!

Vinklubben har penge i kassen og yder derfor et flot tilskud og SuperBrugsen har forhandlet nogle gode priser hjem på aftenens vine. Derfor kan vi sælge til en meget fair pris:

Prisen for denne aften er kun!….                   …..                        395,-kr. p.p.

Vi forventer alt udsolgt – Tilmelding efter, først til mølle princippet.

Vi glæder os til at se dig.

 

M.v.h.

 

SuperBrugsens vinklub.

 

 

Uddybende forklaringer – diverse Champagneoplysninger.

 

Vi forsøger at lokke deltagerne fra Fensmark Vinklub, til at lærer mere om bobler – ved at lave en konkurrence, om hvem af deltagerne, der har den største viden om emnet Champagne og Mousserende vine – præmie én Champagnesabel. Spørgsmålene vil blive stillet ud fra denne skrivelse.

For at udbrede kendskabet til Champagne og Mousserende vin, får vinklubs medlemmer, mulighed for at læse mine notater, så de deltagere, som ønsker at lærer mere om emnet, har muligheden for at få Champagne oplysningerne lidt mere koncentreret. Om ikke andet kan notaterne hjælpe de personer, som ønsker at vinde den flotte præmie – præmien er en Champagnesabel, som mange sikkert vil ønske, at få med hjem. Den vin deltager som har læst mest om emnet, eller måske hørt efter, hvad der bliver snakket om på aftenen – vil blive honoreret med den flotte sabel.

 

 

En gang skal være den første – 1 person får lov til at prøve, at åbne en Mousserende vin med sabel. Metoden kaldes sabrage og kendes især fra officersstanden, der traditionelt åbner med tjenestesabel. Ved denne metode, er det ikke proppen der fjernes, men hele den øverste del af halsen.

Men hvad med glasskår? Kan man ikke risikere, at der ryger et par splinter ned i flasken? – nej, trykket i flasken er lige så højt som i et lastbildæk, så eventuelle splinter ryger ud sammen med noget af indholdet.

Vigtigt champagnen er kold, så det ikke skummer så meget.

Det kan være ret grænseoverskridende at prøve denne særprægede form for åbning af en flaske vin.

  1. C. Lumbye skrev “Champagnegaloppen”

Spilles lige før, sablingen går i gang.

 

Sådan fremstilles Champagne – på Méthode Champenoise metoden.

Jeg fortæller det enkelt – for den oprindelige metode er noget mere kompliceret.

Champagne er noget af det mest komplicerede vin at fremstille – somme tider skal vinen rystes – andre tidspunkter skal den ligge stille o.s.v.

Hele hemmeligheden i Champagne fremstillingen ligger i 2. gæringen!! – som foregår på flasken.

 

Champagne er en mousserende vin, uden kunstigt fremstillet kulsyre. Det menes, at det var englændere, der omkring 1660 udviklede metoden med tilsætning af gær og sukker til at fremprovokere en 2. gæring i flasken, med deraf følgende bobler.

Producenten vælger en almindelig vin, som han tilsætter en gær og sukker blanding (Tirage) og efterfølgende sætter en kapsel på (som på øl og sodavand). Herefter lægges vinen i en kølig kælder, imens den langsomt gærer og producerer alkohol og koldioxid, som ikke kan slipper ud af flasken og boblerne opstår.

Som tiden går, dør gærcellerne og nogle måneder efter er processen tilendebragt.

Champagnen bliver liggende i kælderen i min. 1½ år mere, mens der udvikles fine smags- og duftnuancer på de døde gærceller.

Så langt – så godt, for nu skal gærcellerne efter lagringsprocessen fjernes (er det manuelt, placeres flaskerne i en Champagnereol med huller i (Pupitre). I hullerne placerer man champagneflaskerne med bunden opad, i en 75 graders vinkel), og herefter rystes og drejede de systematisk hver anden eller tredje dag, indtil alt de døde gærceller har samlet sig i flaskens hals. På indersiden af kapslen er der monteret en lille plastikbeholder, som bundfaldet samles i. I løbet af 6 måneder vil der danne sig 6 atmosfæres tryk. (i et bildæk er der to!!), samt noget slam lignende bundfald. Herefter er Champagnen skabt.

Herefter dyppes flaskehalsen i en iskold væske, så Champagneflaskens hals fryses til is. Herefter fjernes kapslen og den frosne klump bliver skudt ud – uden at champagnen fosser ud. Nu mangler der noget Champagne i flasken. Det er nu, man skal beslutte sig for champagnens tørhedsgrad, ved at tilsætte en (dosage), som er en blanding af alkohol, sukker og hvidvin.  Herefter sættes korkproppen i og flasken sikres med et kraftigt trådnet. Den “ståltråd” der holder proppen fast i flasken kaldes en Muselet.

Vintage Champagne (årgangs champagne) er en ekstra god champagne, fra et specielt godt vinår. De er generelt kraftigere, mere kødfulde og mere komplekse, end ikke årgangs Champagner.

Vintage Champagne skal lagre minimum 3 år, men de bedste producenter lagrer vinene på bundfaldet i otte til 12 år.

Vinene må først komme i handlen det femte år efter høsten.

Vintage Champagne er altid tør, og årgangen er altid nævnt.

Hvis der er tale om Grand Cru-champagne indeholder vinen udelukkende Pinot noir druen.

De fleste andre champagner er produceret på en blanding af druer – for det meste tre.

 

Cuvée Prestige: den ypperste vin champagnehuset kan præstere af udvalgte druer, fra de bedste marker og de bedste år med ekstraordinær lang flaskelagring.

 

Vintage Champagne: årgangschampagne produceret af ét års høst, fra særligt gode årgange.

 

Champagne Grand Cru: vin af druer fra 17 byer med Grand Cru status.

 

Champagne Premier Cru: vin af druer 41 byer med 1er Cru status.

Champagnen fremstilles på druer fra vinmarker, der er nøje registrerede og afgrænsede i henhold til AOC-appellationernes forskrifter. Markerne ligger primært på solrige bjergskråninger i regionerne omkring Reims og Epernay.

Samtlige vinkommuner indordnes efter Cru-skalaen. De bedste jordbunde tildeles 100 % og er berettigede til betegnelsen Grand Cru.

 

Rosé Champagne – Grundvinen til en rosé champagne kan fremstilles på to måder. Enten laves den ved en sammenstikning af rødvin og hvidvin, eller også fremstilles den af modne blå druer, som fjernes fra drueskallerne efter kort tid. Desuden er vinen ofte meget aromatisk og en fantastisk ledsager til mad. Grundet stor efterspørgsel, er priserne på rosé Champagne ganske høje.

Personer som har haft stor betydning for Champagnes udvikling.

Dom Pérignon er selvfølgelig den mest berømte, indenfor champagnefremstilling. Han var meget interesseret i vinifikation og havde stor betydning for dens udvikling. Han udviklede teknikker, og nedskrev bl.a. instruktioner om druevalg – (han foretrak kun Pinot Noir druen), blandinger af Cuvéer (blanding af forskellige druer /fade) og det at lukke flaskerne med prop og metalkrog.

Selv om Dom Pérignon arbejdede utrætteligt – med held, med at forbedre kvaliteten og øge berømmelsen af vinene i champagnedistriktet, opfandt han ikke de Mousserende vine og var ikke den første som lavede Champagne.

Han var heller ikke blind.

Han er blevet meget berømt på sætningen “jeg drikker stjerner” – når han drak Champagne.

Han opfandt også den meget berømte korkprop – som er fremstillet i 4 dele.

Den historisk korrekte udlægning er dog, at den berømte munk, som fik navnet “Champagnens fader” i virkeligheden ville undgå bobler i sin vin.

 

 

Dom Perignon blev i øvrigt på et tidspunkt beordret til at fjerne boblerne fra champagnen, da det stigende tryk fik propperne til at springe, eller champagneflaskerne til at flække.

I starten af 1700-tallet bar de fleste vinkælderarbejdere hos producenter af mousserende vine faktisk stålhjelme (ikke ulig dem, vi kender i dag fra f.eks. ishockey) for at beskytte dem mod pludseligt eksploderende flasker. Et andet problem var, at flaskerne hvis de ikke var adskilt fra hinanden, kunne starte en kædereaktion og i en enkelt hændelse, ødelægge op mod 90% af beholdningen! Personer som arbejdede i kældrene, med at dreje Champagneflaskerne, var alle meget arrede op af armene, p.g.a. de eksploderende vine.                                                        Den eksploderende vin blev kaldt “Djævelens vin” – da man ikke vidste, hvorfor den eksploderede.

Madame Cliquot (Den gule enke). Hun løste problemet med bundfaldet, som blev skabt af eftergæringen på flaske.

 

Den Gule Enke mistede sin mand efter kun syv års ægteskab, da han døde af en uforklarlig feber og efterlod hende med en datter på tre år og firmaet Clicquot Champagne, som han havde investeret rub og stub af familiens formue i. Året var 1805, Madame Clicquot var 27 år, og hun vidste intet om champagne, vinproduktion eller om at drive en forretning. På trods af at det for 200 år siden var ekstremt kontroversielt, at en kvinde beskæftigede sig med andet end børn og broderi, besluttede den godt begavede og viljestærke Madame Clicquot, sig for selv at sætte sig i spidsen for sin mands virksomhed og føre den videre. Det skulle vise sig at være en klog beslutning. Efter hårde tider, hvor Madame Clicquot måtte sælge sine smykker og låne penge for at holde virksomheden kørende, lykkedes det hende alligevel, at opbygge et af de førende Champagnehuse.

Madame Clicquot fik løst problemet med alle de døde gærceller i flaskerne, ved simpelthen at bore huller i sit spisebord. I hullerne placerede hun champagneflaskerne med bunden opad, og derefter rystede og drejede hun dem systematisk – herved var Champagnereolen Pupitren skabt.

De er nu erstattet af computerstyrede maskiner, som i metalkurve med 504 flasker, som står med halsen nedad – maskinen ryster flaskerne hver 8.time. Ved denne fremgangsmåde som kun tager 8 dage, spares der mange penge til opbevaring samt lønninger.

 

Louise Pommery, er den tredje vigtige person for champagnens historie.

I rigtig gamle dage var champagnen meget sød. Louise Pommery syntes hendes champagne, var så god, at den ikke kun skulle drikkes til desserten. Hun fremstillede derfor en champagne – helt uden sukker-tilsætning.

Louise Pommery blev enke som 39. årig og var enlig mor. Det var højst usædvanligt, at en kvinde stod i spidsen for en virksomhed på daværende tid.

Louise Pommery arve ikke et etableret Champagnehus, men udfordrede de etablerede champagnehuse på deres opfattelser af, at Champagne skulle være sød.

Franskmændene, herunder Dom Pérignon, begyndte først i årene umiddelbart før 1700 at mestre denne metode, hvilket til dels hang sammen med, at det franske glas var mere skrøbeligt – end det engelske, og derfor gik i stykker under trykket.

Sådan åbner du champagneflasken.

Læg champagnen på køl dagen før, men tag den ud af køleskabet en halv time før smagningen. Den kommer bedst til sin ret, hvis den er mellem 7 og 10 grader. Årgangschampagne kan serveres lidt varmere.

Fjern folien, løsn ståltråden, hold om proppen med en serviet eller et viskestykke, og drej forsigtig flasken og prop hver sin vej. Proppen skal ikke flyve af med et smæld, men give slip med et stille suk, for at holde på bobler og vin. Faktisk kan champagnepropper springe med sådan en kraft, at man kan miste synet, hvilket sker flere gange om året specielt i Frankrig – hvis man er rigtig uheldig.                                 I dag er der så som så med eksplosionerne bl.a. p.g.a. af små pinde man lægger mellem flaskerne, så én eksploderende flaske, ikke starter en kæde reaktion.

Når Champagnen bliver gammel, mister den noget af trykket og hermed færre bobler.

I Fensmark Vinklub passer vi selvfølgelig på!

At sprøjte den gode champagne ud over de omkringstående, er kun noget Formel 1-vindere gør.

Champagne generelt.

Der må benyttes 7 druetyper, men det er først og fremmest 3 druer, næsten al Champagne fremstilles på. Den hvide chardonnay, og de to blå druer pinot noir og pinot meunier, som chardonnay normalt blandes med.

 

Store champagnehuse opkøber druer hos små avlere, og efter den første gæring på tank, bliver vine fra de forskellige jorder blandet, for at give den konstante kvalitet, der kendetegner hvert champagnehus.

 

Ægte Champagne er unik vin. Der er ikke mange vine, der er så vanskelig at producere som Champagne. Somme tider skal vinen have fuldstændig ro og på andre tidspunkter, skal den rystes og drejes, imens den står på hovedet!

Blanc de Blanc:
Her er der tale om en Champagne, der er lavet på ren Chardonnay drue. Ideel til aperitif på grund af sin lette, tørre stil. Blanc de Blanc betyder oversat – hvid fra hvid, så det giver jo mening…

Blanc de Noirs:
Her har du Blanc de Blanc’s modstykke. Her er nemlig tale om Champagne produceret på blå druer alene. Der kan altså kun bruges druer af typerne Pinot Noir og/eller Pinot Meunier i fremstillingen.

Vinene er mere kraftfulde og egner sig til en masse middagsretter.

Hvis du står med en Blanc de Noir Champagne vil det tydeligt fremgå af etiketten.

Hvordan og hvor meget champagne skal lagres, er diskutabelt. Fordi champagne er frisk (syrlig), er den gængse holdning, at champagne skal nydes relativt kort tid efter fremstillingen. Med alderen taber den nemlig noget af sin friskhed og får en dybere farve og en kraftig, sødlig smag og parfumeret duft.

På hvilket som helst tidspunkt, er der i alt en milliard flasker under udvikling i Champagne-regionen.

Loven tillader kun ”blødt” pres, så syren omkring skallen og kærnerne ikke kommer med. Druerne presses i alt af tre gange.

 

Der må kun håndplukkes druer i champagne.

 

En Champagneprop er fra starten cylinderformet. Lige som alle andre korkpropper, om end den er lidt tykkere. Den sættes kun halvt i, hvorefter en beskyttende metalkappe anbringes over den, med et kraftigt slag, der giver proppen sin ”champion” form.

På meget modne champagner, vil man erfare, at proppen er skrumpet, og er blevet cylinderformet igen.

 

Hvordan kommer proppen ned i flasken!!

 

 

Champagnepropper er lavet af flere stykker kork. Øverst er der et kugleformet stykke og nederst et cylindriske stykke, der er i kontakt med champagnen. De er limet på det tredje stykke kork.                                                                                                                   En ubrugt prop er ca. 1½ gange så stor som den brugte. Proppen skrumper, når den sættes i. Med tiden vil den ændres yderligere. Ændringen sker gradvis, og den kan antyde, hvornår champagnen er tappet.                                                                                                                                 Champagneflasker lukkes ved, at presse proppen så meget sammen, at den kan trykkes ned i flasken. En champagneprop er typisk 31 mm i diameter, mens flaskehalsens diameter blot er 18 mm. Nede i flasken udvider proppen sig igen, så flasken holder tæt og kan klare trykket på fire-seks atmosfærer fra champagnen.

Jeg ville gerne have skrevet mere om Champagneproppen, til Fensmarks Vinklubs medlemmer – der findes desværre meget lidt litteratur om emnet – som jeg ellers finder meget interessant.

Hvor mange bobler er der i gennemsnit i et glas champagne?

Et ofte stillet spørgsmål – der efter nogle enkle matematiske formler hidtil er blevet besvaret med cirka 15 millioner.
Boblerne opstår ved små ujævnheder i glassets overflade, hvor kuldioxiden, der er opløst i vinen frigives.

Champagne kontrolrådet! – der er udarbejdet et regelsæt for alle de vine, der kommer fra regionen, for at kunne beskytte deres økonomiske interesser. Det indeholder en præcisering af de mest anvendelige områder til vindyrkning, med de tilladte druesorter, den producerede mængde, forbehandlingen af druerne og længden af den tid, vinen skal ligge på fad, før den aftappes). Kontrolrådet kan også begrænse mængden af champagne, der frigives på markedet, for at opretholde priserne. Kun producenter, der overholder alle disse specifikationer og regler, må producere Champagne.

 

Grundvinen er en tør neutral hvidvin på en 8-9 %.

80 % af druerne er blå, først og fremmest Pinot Noir – der giver fylde, dybde, rygrad.

20 % er tilplantet med Chardonnay, som giver blomst, syre, friskhed og elegance.

Efter plukning skal druerne hurtigt bringes til presning i hel stand, så farven fra de røde druer, ikke smitter af på den hvide most.

Hvordan skal Champagne serveres!! – i rigelige mængder, som Winston Churchill  engang udtalte – den kan vi godt tilslutte os i Fensmark Vinklub.

Champagne serveres oftest i glas med høj stilk med lang høj skål, med stigende diameter mod åbningen – kombineret med en indsnævring ved åbningen giver en kraftigere duftoplevelse.

Champagnemetoden blev ikke opfundet i Champagne. Man mener det enten var i England eller Rusland, hvor man startede det med bobler, hvorefter franskmændene videreudviklede vinen.                                                                                         Franskmændene har i mange år forsøgt at beskytte ordet Champagne, da de ligesom har taget ejerskab på ordet. Det har USA ikke villet accepterer, så de har fået en særaftale, hvor de under visse retningsregler, kan bruge ordet Champagne.              Champagne er i dag, et af de bedst beskyttede varemærker. Franskmændene forsøger konstant med succes, at undgå enhver ulovlig anvendelse af ordet Champagne. Det lykkes fint i Europa, men det er straks sværere at håndhæve retten internationalt.

I Danmark har vi en helt grotesk episode med isen Champagnebrus – isens navn er klart ulovligt, og markedsføringen af isen under dette navn, skal ophører.                          At der har været Champagnebrus på markedet i mere end 50 år, er ingen hindring for et forbud.
For nylig var der endnu en sag – denne gang med discountkæden Aldi, over en is med navnet Champagne-sorbet. Her vandt franskmændene igen, ved en tysk retsinstans.

Champagneglas må aldrig vaskes i opvaskemaskine eller med opvaskemiddel. Afspænding og sulfo ødelægger oplevelsen af Champagnen i glasset med dens små bobler. Derfor skal du altid håndvaske dine glas og gøre dem pertentligt rene!

I Brugsens vinafdeling, kan nogle kunderne op til Nytår, godt undre sig over de forslag vinmanden kommer med, angående tørhedsgraden på boblevinene, til den store dag.

 

Drik tør vin til Dronningens nytårstale, da Champagnen renser ganen og meget vigtigt – skaber appetit. Er der gået noget galt med forretten – skynd dig at servere sød Champagne, da den tager sulten!!

Til gengæld går den søde Champagne god til kransekagen klokken 24.00 – sødt til sødt.

 

Gennemsnitsprisen på champagnedruerne er 5-10 gange højere, end hvad vinproducenterne må betale for deres Mousserende vin-druer fra f.eks. Loire dalen.

 

Myndighederne bestemmer hvornår høsten må starte – hvorefter vinplukkere fra hele Europa valfarter til området. Der er brug for mange plukkere, da som tidligere skrevet, kun må håndplukkes druer.

Moët et Chandon, som Brugsen normalt forhandler, er suverænt største Champagnehus, med en produktion på over 40 millioner flasker om året – hvoraf de producerer mange af druerne selv.

Det er så stort, at der på nogle pæle for enderne af vinrækkerne hænger farvestrålende plastikposer, så helikopterpiloten ved hvor han skal sprøjte.              Vindruer bliver generelt – desværre, i mange tilfælde, sprøjtet 10-12 gange på en sæson.

Moët et Chandon beskæftiger ca. 350 medarbejdere, samt ca. 2500 løsarbejdere i sæsonen, når druerne skal håndplukkes.

 

Der går 1,2 kilo druer til hver flaske champagne Druerne plukkes i klaser og lægges i kurve, der højst må veje 50 kg og har huller i bunden, så eventuel druesaft kan løbe ud – hensigten er at lave en hvid druemost, af blå druer. Det er meget vigtigt, at druerne i kasserne ikke revner og begynder en gæring, samt vigtigst ikke farver mosten.                                                                                                                             Efter høsten presses druerne i en presse, der af samme grund højst må ligge 10 km væk fra marken.

 

Vinene skal lagre mindst 15 mdr. måneder efter, den er kommet på flaske – heraf mindst 12 måneder med bundfaldet af døde gærceller. Det aromatiske fingeraftryk af de døde gærceller bliver først rigtig tydeligt efter lagring i 18 måneder, og herefter øges aroma-billedets kompleksitet år for år, ved fortsat lagring.

 

Der findes en 7-8 forskellige tørhedsgrader – jeg nævner de 4, vi benytter os mest af.

Brut: 0 – 15 g sukker/liter = tør.                                                                                   Sec: 17 – 35 g sukker/liter = halvsød.                                                                           Demi-Sec: 33 – 50 g sukker/liter = sød.                                                                Doux: > 50 g sukker/liter = meget sød.

 

Besøg Champagne.

 

Skulle der være nogle vin-deltagere, som efter smagningen skulle være blevet inspireret til et besøg i området, er her et par vigtige oplysninger.

 

Hovedbyen Reims med ca. 180.000 indbyggere, det er ikke her, du finder mest Champagne! – det gør du til gengæld 30 km. fra Reims, her ligger byen Epernay med ca. 23.000 indbyggere, med stor fokus på Champagne – med den berømte Champagnegade Avenue de Champagne, hvor alle de store Champagnehuse (50-60 stk.) – næsten, ligger dør om dør.

Men også den lille by Ay er spændende, med bl.a. huset Bollinger.

Der er 8 spændende afmærkede vinruter.

Området Marne, er det område, hvor alle de største og dyreste Champagner vinmarker ligger.

 

Der var sikkert en masse andre champagneoplysninger, jeg kunne have taget med i denne skrivelse – men hvor starter og slutter man, når emnet er så kæmpe stort og interessant.

 

Man kan også med rette bebrejde mig, at jeg mangler struktur i skrivelsen. Jeg fandt dog arbejdet for stort, når man tænker på, at det er en begrænset mængde personer, der vil læse det! og det er jo ikke en Champagne eksame, men mere et oplysningsskrift.

 

Har du fundet fejl i denne skrivelse – må du meget gerne give undertegnede besked.

 

Tak fordi du læste denne skrivelse – håber der var nogle informationer, du kunne bruge.

 

M.v.h.

 

Peder Rasmussen…..  pedra@pc.dk